Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

I prædiken i dag vil jeg knytte til ved et spørgsmål, der dukkede op i mit sind efter seneste prædiken. Her skal jeg så måske lige komme ind på, at for mig at se er en prædiken ligesom et vindue til et åndeligt værksted. Og hver eneste menneskesjæl er sådan set et åndeligt værksted. Hvad der bliver arbejdet med, kan adskille sig fra person til person.

En af os arbejder måske med, hvordan jeg bryder ensomhedens skal og finder frem til fællesskab. En anden arbejder omvendt med, hvordan man midt menneskemængden finder ensomheden hvor man kan være sig selv. En af os kæmper måske med at angre og få tilgivelse for alt det forkerte han har gjort, en anden strider for at finde frem til at overvinde al den uret man har oplevet og nå frem til at tilgive i stedet for at forhærdes. Og sjælen kan tumle med usikkerhed eller frygt for alt det der truer, det være sig økonomi, helbred, verdens gang.

Og i dette åndelige arbejde kan et Kig gennem Prædikenens vindue til et åndeligt værksted måske inspirere? Måske ja, og måske ikke, det kommer an på hvad hjertet er optaget af.

Og sidst jeg stod på prædikestolen arhavde jeg følgende vers at arbejde med: Salige er de som hører Guds ord og bevarer det. Hvilket ord er det? I sammenhængen fremgik det, at det er dét ord som forhindrer selvretfærdighedens dæmoni og dét gør Ordet om korset. Detm at ethvert menneske har sit kors, det udelukker selvros. Det Kors hver eneste af os bærer på gør os til ?støvtrådeværk?, som det hed i vores første salme. Men hvis vi skræmmes af skrøbelighed skal vi huske spindelvævets skønhed og huske at vores kors også er Jesu kors. Han bærer med på alle menneskers byrder.

Så vidt så godt. Men så dukkede det spørgsmål op for mig: hvad nu med det menneske som IKKE skræmmes af skrøbeligheden? Som i stedet fascineres af skønheden? Ser Alle mulighederne, ikke farerne? Typisk det unge menneske, og det ungdommelige? Al den tale om skyld og skam og skrøbelighed? Hvad skal han stille op med det? Skal han absolut bøje nakken og tage en begravelsesmine på sig? Har han og hun ikke lov til bare at synge sin livsglæde ud? Sige:

Tak Gud fordi jeg er en ung mand med fremtiden i mine stærke hænder?

Tak Gud fordi jeg er en smuk ung kvinde ? og min bløde krop rummer løfterige ord om at give livet videre en dag?

Åh, jo selvfølgelig ? Kirkerne er da også bygget til lovsang og livsglæde og jubel, der ingen ende skal tage.

Og dér åbner dagens evangelium sig for mig som En påmindelse om ikke at påtvinge de livglade min bedrøvelighed. Det er vigtigt som præst. Det er vigtigt for alle, der har et ansvar: For børn, for medarbejdere, for kolleger ?

For på Mariæ Bebudelses dag viser evangeliet os en ung kvinde, fuld af livsglæde, livsappetit. I kunsthistorien plejer man at male hende som en 15-18 år ung kvinde ? et almindeligt tidspunkt at få barn på dengang ? i vore dage ville vi kalde Jomfru Maria for en ?teenager?.

Og kunstnere har malet hende som indbegrebet af en naturligt smuk ung kvinde, og hun tager imod den velsignelse som englen rækker hende. For hun har den alder hvor verden, hvor livet ligger åben, hvor man er bestemt til at ryste alle forbehold af sig, alle bedrøvelige stemmer om, hvad der kan gå galt. Livet venter forude, kærligheden, moderskab: Man ved ikke hvad det er, hvordan det føles, men man glæder sig spændt.

Og det er også dét der sker for Maria, da englen viser sig for hende. Ja, vi læser godt nok i den autoriserede oversættelse at Maria bliver forfærdet over englen, men strengt taget står der noget andet på græsk: der står at Maria bliver oprørt, ophidset, bliver grebet af meget stærk forundring. Og hun spørger sig selv, hvad det her betyder. Da er det så at englen taler til hende: Frygt ikke! Lad ikke din forundring gå over i skræk og rædsel, Gud er med dig! Du skal føde en søn, og alle Guds løfter skal gå i opfyldelse gennem ham.

Og Maria tror englen. Og hun stiller englen et spørgsmål, helt ligefremt, uforfærdet, som en datter kan spørge sin mor, som en søn kan spørge sin far: Hvordan skal det gå til, jeg har aldrig været sammen med en mand endnu?

Og endnu engang svarer englen hende, som en mor eller far svarer sit barn: Beroligende. Det skal nok gå. Det skal du ikke være bekymret for. Guds ånd skal komem over dig. Når det sker, kan det barn du føder kaldes helligt, ja, den højestes egen søn! Stol du trygt på Gud.

Og på Marias afsluttende ord til englen kan man mærke, hvordan hun går ind på det. Hun lader alle bekymringer falde, som en tjener lader husets herre tage sig af bekymringerne: svarer hun: Lad komme hvad der skal, jeg vil gerne være med.

Og på den måde hører jeg dagens evangelium også som en opfordring til os, til at være glade, til at lægge bekymringerne i Guds hånd: Det kan være spekulationer som: Hvordan Gud kan blive menneske, blive født af en ung kvinde fra en afkrog af verden ? Det kan også være det personlige: Alt det med skyld og skam og skrøbelighed!

Menneske: Tag Maria som forbillede. Vær et ungt menneske. Kom ud på livets bane, sæt troen i spil, brænd ikke inde med dit håb og din kærlighed! Lad hverken frygt eller snusfornuft sætte grænser for åndens flugt. Også du har Guds velsignelse! Også du er guds benådede. Også Du hører til i vennekredsen omkring det barn, som blev undfanget i dag. Amen