Kirkegårdene

Begravelsesformer på Ny Sogn og Gammel Sogn kirkegårde 

Kistebegravelser

Der er to muligheder for kiste-begravelser:

- i et særskilt gravsted i forskellige størrelser.

- i en plænegrav med en navneplade på 50x70 cm., som ligger i plan med plænen. (kun på Ny Sogn kirkegård).

 

Urnebegravelser

Der er fem muligheder for urne-begravelser:

- i en særskilt kistegrav, f.eks. hvor der ligger pårørende.

- i et særskilt urnegravsted med en oprejst stenplade.

- i plæne med navneplade på 40x60 cm. (Kun på Ny Sogn kirkegård)

-  i plæne med oprejst sten (Kun på Gammel Sogn Kirkegård)

- i fællesurnegrav.

Ved begravelser i fællesurnegrav nedsætter graveren urnen. De pårørende får tilsendt meddelse om, at urnenedsættelse har fundet sted.

Ved den store sten i midten af plænen (Ny Sogn) og på granitkorset (Gammel Sogn) er der plads til at lægge eventuelle kranse og buketter.

 

Gravstedsforsikring

Menighedsrådet oplyser at skader på privatejede gravminder forårsaget af storm og hærværk ikke er omfattet af fokekirkens forsikringsordninger. Dækning kan tegnes hos eget forsikringsselskab.

Gravminder

Menighedsrådet ser efter, at der ikke anbringes gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, til gene for andre gravsteder, eller hvis indskrift kan virke upassende.

Gravminder og udsmykning skal være udført i sten eller naturmaterialer. Ved gravsteder med plane i plæne er det muligt at stille en buket i vase umiddelbart ovenfor pladen. Andre effekter vil blive fjernet af graver ved plæneklipning.

Hvis man på særlige mærkedage ønsker at sætte lys på gravstedet skal det være kerter (stearinlys) som af hensyn til brandsikkerhed skal være afskærmet.

Gravstedernes vedligeholdelse

Menighedsrådet tilbyder at overtage pasningen, hvis indehaveren af gravstedretten ønsker det. Dette sker mod betaling af den fastsatte takst. Aftale herom træffes med graver eller kirkeværge.

Fredningstiden

En grav må ikke røres, før der er gået 25 år for en kistegrav og 15 år for en urnegrav.

Når fredningstiden udløber, kan man efter ønske få brugsretten forlænget. Dette behøver ikke være for en hel frednings periode, men også for et mindre antal år.

Begravelse/Bisættelse

Højtideligheden i kirken er gratis.
 

Erhvervelse af gravsted.

Medlemmer af Folkekirken:

Ved begravelse:                                             Gratis.

Ved fornyelse efter udløb af fredningstid

Kistegravsteder pr. gravplads (63.52 kr/år)            1.588,- kr.

Urnegravsted (57.80 kr/år)                                      867,- kr.

 

Gravkastning

Medlemmer af Folkekirken: Gratis

Særlige tillæg for personer som ikke er medlemmer af Folkekirken oplyses ved henvendelse til Menighedsrådets kasserer.

 

Timeløn

Pris pr. udført times arbejde:              470,- kr. inkl. moms

Anlæg af gravsted samt pyntning af kirke foretages efter regning ved henvendelse til graveren.

 

TAKSTER VEDR. ANLÆG OG VEDLIGEHOLD

Hent Takster for kirkegårdene i Ringkøbing Provsti 2022 som PDF her

Kontakt os

  • Holmsland Kirker
  • v/ Sognepræst Ole Lange
    Holmsland Præstegård
    Gadegårdsvej 3, Kloster
    6950 Ringkøbing

  • Tlf: 97 33 70 11
  • Email: hokl@km.dk
 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies